PAYBUDDY ALMINDELIGE VILKÅR OG BETINGELSER
Gældende fra 1. Januar 2019

1 Anvendelse

Disse almindelige Vilkår og Betingelser (de ”Almindelige Vilkår og Betingelser”) gælder for levering af Ydelser og Varer fra Automatudbyderen med Paybuddy ApS, CVR 40578501, Enevej 3, DK-8643 Ans By (”Paybuddy”). som handelsagent Til kunden (”Kunden”) i Danmark.

1.1 Alle Ydelser leveres i henhold til gældende lovgivning og i henhold til:

  • Eventuelle individuelt aftalte vilkår og betingelser, og
  • disse Almindelige Vilkår og Betingelser.

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem ovenstående bestemmelser, har de prioritet i ovenstående rækkefølge.

2 Definitioner

2.1 I disse Vilkår og Betingelser og i forbindelse med Ydelserne, gælder følgende definitioner:

”App” betyder Paybuddys smartphone (mobiltelefon) applikation.

”Paybuddy-system” betyder det system Kunden får adgang til via Vores mobil App og Hjemmesiden.

”Hjemmeside” betyder Paybuddys hjemmeside paybuddy.dk og alle underliggende sider.

”Part” og ”Parterne” betyder Paybuddy og/eller Kunden.

”Automatudbyder” betyder enhver automatudbyder, som Paybuddy samarbejder med og;

”Tjeneste(r)” betyder de Ydelser, Kunden kan bestille og betale gennem Vores App.

”Vare(r)” betyder de varer, Kunden kan bestille og betale gennem Vores App.

3 Almindelige vilkår og betingelser for Ydelserne

3.1 Generelt

Paybuddy tilbyder et elektronisk system til trådløs mobil betaling, hvorved Paybuddy i samarbejde med Automatudbydere giver Kunden mulighed for at købe Varer og Ydelser fra Automatudbyderen.

3.2 Ordre af Varer

Paybuddy tilbyder Kunden mulighed for at afgive ordrer (”Ordre”) på varer (”Varer”) eller ydelser (”Ydelser” eller ”Services”) til udlevering i den pågældende automat (”Automaten”) opstillet af automatudbyderen (”Automatudbyderen”). En Ordre udgør et bindende tilbud til Automatudbyderen om at indgå en aftale om levering af de pågældende Varer eller Ydelser. Når Automatudbyderen har accepterer Ordren, er der indgået en juridisk forpligtende aftale om levering af Produktet eller Ydelsen mellem Kunden og Automatudbyderen. Det skal bemærkes, at aftale om levering af Varer og Ydelser indgås mellem Kunden og den pågældende Automatudbyder, og at Paybuddy alene agerer på vegne af, og som agent for, Automatudbyderen i forbindelse med salg af Produktet eller Ydelsen

3.3 Adgang til Ydelserne, registrering af oplysninger.

Varen eller ydelsen gøres tilgængelig ved brug af Paybuddy App’en. Betaling foregår med Paybuddy App’en via betalingskortindløseren. Paybuddy opbevarer ikke betalingskortinformation, men brugeren kan vælge at gemme sine kreditkortinformationer hos den PCI godkendte kortindløser.

3.4 Pris

Alle priser for Ydelser og Varer fastsættes af Automatudbyderen. Ligesom det er Automatudbyderen, der er ansvarlig for eventuelle fejl og mangler ved Ydelsen eller Varen.

3.5 Reklamation ved fejl i systemet

I tilfælde af der opstår fejl i betalingssystemet hvor kunden ikke får udleveret sin vare eller ydelse, men betaling er gennemført, skal kunden henvende sig til Paybuddy via E-mail (kundeservice@paybuddy.dk) og oplyse, som minimum, tidspunkt for transaktionen, maskinnavn, og adresse hvor betalingen er foretaget. Paybuddy undersøger sagen og tilbagebetaler beløbet hvis kunden har et gyldigt krav. Tilbagebetaling kan vare op til 14 dage.

4 Adgang til Paybuddy systemet

4.1 Forudsætninger

Det er en forudsætning, at der er internetdækning for at benytte Paybuddy-Systemet og Paybuddy App’en.

4.2 Tilgængelighed

Paybuddy-Systemet er generelt tilgængeligt 24 timer i døgnet, dog med undtagelse af planlagte afbrydelser til opgradering, ændringer og vedligeholdelse. Kunden accepterer, at software aldrig kan testes i alle mulige situationer, og at afvigelser fra den aftale funktionalitet samt at uforudsete fejl og afbrydelser kan opstå. Paybuddy forbeholder sig ret til at opdatere Paybuddy-Systemet med nye funktioner eller på anden vis ændre set, eksempelvis for at tilpasse det til ny teknologi, nye sikkerhedsstandarder eller nye administrative procedurer. Paybuddy påtager sig intet ansvar for eventuelle skader eller tab i forbindelse med manglende adgang til Paybuddy-Systemet, at Paybuddy-Systemet er ude af drift eller indeholder fejl.

5 Immaterielle rettigheder

5.1 Ophavsret

Alle ophavsrettigheder (herunder rettigheder til computerprogrammer, kildekode, objektkode og algoritmer” og øvrige immaterielle rettigheder (herunder varemærker og patentrettigheder) vedrørende Paybuddy- Systemet, Paybuddy App’en og dets indhold, ejes eller licenseres af Paybuddy eller dets leverandører og partnere. Ingen af disse rettigheder overdrages til Kunden i medfør af denne Aftale. Kunden har ikke ret til at kopiere ændre eller på anden vis råde over software indeholdt i Paybuddy-Systemet eller App’en. Kunden her ikke ret til at foretage reverse-engineering, dekompilering, demontering eller på anden vis forsøge at få adgang til software kildekoden.

6 Force majeur

Paybuddy er ikke ansvarlig eller erstatningsansvarlig for nedbrud eller forsinkelser i gennemførelsen af betingelserne i denne Aftale som følge af forhold, som er uden for Paybuddys rimelige kontrol, herunder men ikke begrænset til, brand, oversvømmelse og andre naturkatastrofer, krigshandlinger, terrorangreb, arbejdskonflikter, nedbrud, afbrydelser eller forsinkelser i telefon, internet eller andre kommunikationsnetværk, restriktioner i den normale trafik, ulykke, eksplosion, uroligheder, og lovgivnings- og myndighedstiltag.

7 Fortrolighed og personoplysninger

7.1 Fortrolighed

Ingen af Parterne må videregive fortrolige oplysninger vedrørende den anden Part uden den anden Parts samtykke. Kunden accepterer dog, at Paybuddy deler oplysninger vedrørende Ydelserne og deres anvendelse med Automatudbyderen for at overholde sine forpligtelser i forhold til dem. Derudover accepterer Kunden, at Paybuddy rapporterer eventuelle misbrug af Ydelserne ulovlige aktiviteter, ulovlig eller upassende adfærd og/ eller mistanke herom til politiet eller andre kompetente myndigheder.

7.2 Behandling af personoplysninger

Personoplysninger behandles og håndteres i henhold til den gældende lovgivning vedrørende personværn og i henhold til Paybuddys datapolitik (”Datapolitikken”)

8 Ændringer til denne Aftale

Paybuddy forbeholder sig retten til at ændre disse Almindelige Vilkår og Betingelser. Såfremt dette sker skal Paybuddy gøre en ny version af de Almindelige Vilkår og Betingelser tilgængelige for Kunden. Det er Kundens ansvar at gøre sig bekendt med de, til enhver tid, gældende Vilkår og Betingelser. Såfremt Kunden fortsætter med at anvende Ydelserne, anses Kunden for at have accepteret disse ændringer.

9 Overdragelse

Paybuddy forbeholder sig ret til, helt eller delvist, at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Aftalen uden Kundens forudgående samtykke. Derudover er Paybuddy berettiget til at anvende underleverandører til opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne Aftale.

Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Aftalen uden Paybuddys forudgående samtykke.

10 Lovvalg og tvister

Denne Aftale er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret. Enhver tvist, uenighed eller ethvert krav opstået på grundlag af eller i forbindelse med denne Aftale, eller enhver misligholdelse, opsigelse eller ugyldighed heraf, skal som udgangspunkt løses ved frivillig aftale mellem Parterne. Såfremt Parterne ikke kan nå til en aftale, kan tvisten, på Kundens anmodning, blive behandlet af Forbrugerklagenævnet. En tvist kan også blive behandlet af de danske domstole med byretten som første instans.

11 Kundeservice

Paybuddy kundeservice besvarer spørgsmål vedrørende Aftalen og de Ydelser, som udbydes af Paybuddy ApS.
Telefon +45 30 39 80 20
E-mail kundeservice@paybuddy.dk